Boglancering: Felsted Sogns historie 1864-2018

Fredag den 21. september 2018 kl. 15.00 afholdes en lille festlighed på Damms Gård i Felsted, i anledning af udgivelsen af Andreas Asmussens længe ventede Felsted Sogns historie 1864-2018.

Alle som har lyst til at overvære præsentationen af bogen, er velkommen og der er også mulighed for at købe og få signeret bogen af Andreas Asmussen selv.

Forfatteren skriver om bogen:

“Felsted Sogns historie 1864-2018, sådan lyder titlen på en bog som jeg gennem nogle år har arbejdet på at få nedskrevet og udgivet. Det har været et langt sejt træk med at finde det rette stof, og få det bearbejdet og nedskrevet i et kort og forståeligt sprog.

Med udgivelsen har jeg forsøgt at give læseren et indtryk af, hvordan livet og dagligdagen i sognet har forandret og udviklet sig i tiden 1864-2018.

Som et resultat af dette arbejde, håber og ønsker jeg at bogen vil blive godt modtaget og læst af alle nær som fjern.”

Bogen er på 275 sider, og rigt illustreret med billeder fra lokalarkivets store samling. Den er udgivet i et tæt samarbejde med Historisk Forening for Felsted Sogn, med historikeren dr.phil. Lars Henningsen som tovholder.

Bogen koster 150 kroner som gælder resten af året, derefter er prisen 198 kroner.. Der er tre muligheder for køb af bog, ud over at købe den til boglanceringen

1  Køb ved Andreas Asmussen, Kirkevej 2, Felsted, tlf. 74 68 53 30
el. 40 10 51 23, eller pr. e-mail: asmussen@bbsyd.dk
2. Køb ved Historisk Forening for Felsted Sogn: e-mail: info@felsted-arkiv.dk
3. Bogen kan købes fra 21. september og hele oktober måned 2018
hos SPAR købmanden i Felsted

Betaling: Broager Sparekasse • Reg. nr. 9797 • Konto nr. 0001493981