I Felsted & Omegn kan du opleve det ægte Sønderjylland med natur, historie og alt hvad dertil hører. Og så er der også sproget. Sønderjysk – æ sproch – står den dag i dag stærkt her på egnen og er en kilde til stor stolthed. Det er der god grund til.
Faktisk indtager området en særlig plads i historien om æ sproch. Hele to af de mest kendte sønderjyske folkemålsdigtere er født her i området. Alsingermålets digter Martin N. Hansen (1893-1976) er født i Tråsbøl, mens digteren og sprogforskeren Nikolaj Andersen (1862-1919) er født i Svejrup.
Nikolaj Andersen var i den tid, hvor Sønderjylland var under tysk herredømme, en flittig skribent og redaktør ved forskellige aviser. Han var aktiv i Sprogforeningen, der kæmpede for det danske – og altså herunder sønderjysk – sprogs stilling i Sønderjylland.
Er sønderjysk godt dansk?
På den tid var der en stor debat om sønderjysk. Der var folk, der mente at sproget var en slags platdansk, som var blevet fortysket i sin tone. Men med udgangspunkt i sit dybe kendskab til sit modersmål – Felstedmålet – skrev Nikolaj Andersen i 1897 en stor, lærd afhandling om sønderjysk.
Han skrev om felstedmålets særlige musikalske tone – noget der jo er ukendt i rigsdansk, men går igen i øst-sønderjyske dialekter. Og han viste, at dette var et træk, der forbandt sønderjysk med de nordiske sprog som norsk og svensk. De er jo netop også musikalske.
Sønderjysk var altså ikke en slags fortysket plat-dansk, men havde derimod bevaret nogle oprindelige, nordiske træk, som rigsdansk havde tabt.
vo go´j sædvane ó så vot gammel sprog
Nikolaj Andersen var også digter og skrev digte på felstedmålet. Nogle af hans digte handlede netop om sprogets betydning for mennesket. Eksempelvis dette:
“Vi hæ fra gammel tie
En skat, så goej som jen,
ó den skal ærres vie
fra slægt te slægt egjen;
fo’ den vo gammel ane
drow tit i ledingstog:
de e’ vo go’j sædvane
ó så vot gammel sprog.
Vil fremmer elemente
no træng’ dem frem med magt
ó storm’ vo danskheds skrænte,
di træffe vos å vagt;
vi holde fast vo fane
ó trække stolt vot stål:
vo gammel go’j sædvane
ó så vot moesmål.
Om snyldtegæs’te ó snigge
i fremmed prunk ó pragt
ó å vo ærret kigge
med hån ó hy foragt,
om sledsk’ di fo’ vos slikke,
vi hær ó holde dog
vo gammel slesvigsk skikke
ó så vot gammel sprog.
Den ærret e’ jo ælde
som vo historisk tid,
ó hørt ó tyrle melde
den, hvo vi stamme hid;
Hvad om vi da no drikke
en krafte, velmeend skål
fo’ gammel slesvigsk skikke
ó fo’ vot moesmål”
