Felsted Sogns menighedsråd inviterer alle til orienteringsmøde i menighedsrådet tirsdag d. 12 september. De skriver:
Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse.
Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i Felsted. Der er valg til menighedsrådet – og det er din chance for at få indflydelse på din kirke. Stil op som kandidat – eller kom og vær med til at vælge et nyt menighedsråd.
KOM TIL ORIENTERINGSMØDE
Tirsdag den 12. september kl. 19.00 afholdes offentligt orienteringsmøde i sognehuset ved kirken. Her orienterer menighedsrådet om dets arbejde, kommende opgaver og reglerne for menighedsrådsvalget.
BLIV KANDIDAT
Efter orienteringsmødet afholder menighedsrådet opstillingsmøde for Felsted sogn. Her kan der opstilles en eller flere kandidatlister til valget.
Det er altså typisk her, du skal møde op, hvis du ønsker at få dit navn på en kandidatliste. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste. (Alle folkekirkemedlemmer i sognet – og sognebåndsløsere til sognet – der er fyldt 18 år, kan som udgangspunkt opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra mindst fem stillere).