Vi har et velfungerende forsamlingshus i byen, men efter et par år med Corona-nedlukninger efterfulgt af kraftige energipriser, har vi mere end nogensinde brug for din støtte i form af medlemskab i foreningen ”Felsted Forsamlingslokaler”. Du kan indbetale kr. 200 for familiemedlemsskab eller kr- 150,- for personligt medlemskab på én af følgende måder:
Mobilepay nr. 648162 eller
Bankoverførsel på reg. Nr. 8060 kontonr. 1793138
Husk at påføre navn og adresse på indbetalingen
Du kan også støtte med et beløb. Ethvert støttebeløb, stort som lille modtages med tak!
Felsted Forsamlingslokaler har også brug for frivillige
Vi har nogle hjælpere, men kan godt bruge mange flere.
Kunne du tænke dig at hjælpe til med borddækning, afrydning, servering mv. kan vi bruge din hjælp, både i dagtimerne og i aftentimerne. Vi kan også bruge hjælp til små såvel som store projekter i huset. Ring evt. og få en uforpligtende snak med Gitte på tlf.: 4232 1841 eller mail ghguldmaj@hotmail.com
Generalforsamling
Medlemsskab giver stemmeret på generalforsamlingen, som i år afholdes
Onsdag d. 22. februar kl. 19.00 i forsamlingslokalerne
Lidt om forsamlingslokalerne
Felsted Forsamlingslokaler drives som forening, med en bestyrelse på 6 medlemmer. Bestyrelsen står for den daglige drift, herunder booking af lokalerne samt rengøring og vedligeholdelse. Ud over bestyrelsen, har vi en række hjælpere tilknyttet, som går til hånde ved arrangementer i huset.
Forsamlingslokalerne udlejes til en bred vifte arrangementer, bl.a. fester, møder, generalforsamlinger og ikke mindst begravelsesarrangementer, hvor vi står for det praktiske omkring borddækning, mad og drikkevarer samt servering. I samarbejde med borgerforeningen arrangerer vi også fællesspisning for byens borgere.