Ditte Christine Asmussen udstiller på Damms Gård

Ditte Christine Asmussen har malet det meste af sit liv og siger selv ”Da jeg for mange år siden begyndte at male, anede jeg ikke det ville følge mig resten af livet. Men det gjorde det.”

Det tænkte motiv udspringer ofte fra egne oplevelser.

“Da jeg er meget impulsiv er kampen mellem hånd og fantasi stor. Ofte må jeg indgå kompromis.
Et maleri kan godt ændre motiv flere gange undervejs, så det færdige resultat er langt fra det tænkte.
Resultatet bliver godt når farve og streg bliver levende – får rytme.”

Ditte Christine har gennem en årerække modtaget undervisning ved kunstneren Leo Enna i  Dynt v/ Gråsten
Hun blev medlem af foreningen De Sønderjyske kunstnere, Knuderne samt SJAK i Sønderborg.

Udstillingen kan ses på Damms Gård fra mandag den 2. november til onsdag den 30 december.