Nørklerier på Damms Gård

Nørklerier på Damms Gård mødes om nørklerier hver torsdag kl. 19-22 på Damms Gård i perioden medio september til slutningen af maj.

Du er velkommen, uanset om du strikker, hækler, broderer eller laver andet håndarbejde – også dig, som går med en ”rulle garn i maven” , men aldrig rigtig er kommet i gang. Her kan du få hjælp i uformelle rammer.

Formålet med Nørklerier på Damms Gård er  at udveksle erfaringer, hjælpe hinanden, udveksle ideér, få kreeret nogle fede ting og få nogle hyggelige timer sammen i løbet af vinteren.

Deltagelse er gratis og du behøver ikke melde dig til. Du dukker bare op med dit håndarbejde. Det er helt uformelt og du behøver ikke møde op hver torsdag, kun når du har tid og lyst.

Nørklerier på Damms Gård byder på en kop kaffe, som du betaler 10 kr for, og deltagerne skiftes at sørge for et eller andet til kaffen. 2 gange årligt spiser man sammen for overskuddet i kaffekassen.

Kontakt arrangørerne:
Rie Christiansen på riechristiansen@gmail
Gitte Hansen på ghguldmaj@hotmail.com

Damms Gård
Gråstenvej 12, Felsted
6200 Aabenraa