Felstedegnens smukke sommerstier

Sommeren er over os. Det er en god lejlighed til at gå en tur her i vores dejlige område. Selv har vores udsendte medarbejder tidligere i dag taget turen på fods fra Felsted til Tråsbøl og tilbage. Tråsbøl er jo som bekendt fødestedet for en af de mest kendte sønderjyske folkemålsdigtere Martin N. Hansen, der mest er kendt for sine alsiske digte.

Et af dem “Hvor en var baen” handler netop om at gå på de stier, man gjorde som barn. Og det må jo netop for alsingerdigteren være den smukke omegn til Tråsbøl.

“Hjem – til de gammel stej´, do,
søgher æ gang o gang.
Mærkes der itt en glæj no
javnt i min hiele sang?
lisom en pig´i åll sin ynd´,
før hun skal gyvtes kån go og nynn –
såndt er de gammel stej´, do,
hvor en var baen engang

Ind´i de gamme skov´, do,
fin´og til pinsdav lyss´,
er det så godt å sov´no
ynd´r e skæl, der dryss´.
Find sig et sollstej, ligg sig nenn,
ålt som med guld det langsomt rænn-
ind´i de gammel skov, do,
fin´og til pinsdav lyss´

Hjemm´o di gammel vej´, do,
hen ad en jenle sti,
hvor en kån go i frej no,
føll en sig karsk og fri.
Stryg med e håend og mærk´e avs –
Tænk o di folk, en helst vil hovs
hjemm´o de gammel vej´,do,
og ad en jenle sti”

Sundhedsgruppen under Felstedegnens Borgerforening har i øvrigt gjort det nemt at finde gode steder at gå og cykle. De har nemlig udarbejdet en række kort og rutebeskrivelser, som du kan se her.