Kim Lassen er årets felstedborger 2022

Årets felstedborger 2022 blev Kim Lassen.

Det det første år hvor vi skulle kåre årets felstedborger ved Felsted byfest.

Med kæmpe klapsalver, stående applaus, og et feststemt publikum blev årets felstedborger Kim Lassen hædret under årets Revy. Bestemt en dejlig måde at anerkende årets felstedborger, og noget vi igen vil gøre i 2023.

Så hvorfor blev det så lige Kim der tog årets felstedborger.

Egentlig er det ganske enkelt: Han var den person, der fik flest stemmer. Eller rettere sagt fik han faktisk 100% af alle gyldige stemmer der blev afgivet. Men der ligger bestemt meget mere bag ved denne nominering end bare stemmer.

De fleste borgere i Felsted kender Kim, og det er helt sikkert, hvis du har børn, der dyrker en form for fritidsaktivitet i FIF, så er du stødt på Kim mange gange.

Kim har været en fast institution i FIF i mange år, og hans arbejdsopgave spænder vidt. Kommer man forbi hallen i ny og næ, ser man helt sikkert Kim komme gående med kridtmaskinen, så banerne er klar til kamp.

Hvis han så ikke lige kridter baner, træner han et af de utallige hold, vi har i klubben, om det er de helt små fra sandkasse-fodbold, eller seniorspillerne, er Kim altid der som træner eller giver en hånd med som hjælpetræner.

Kim er jo det, vi i daglig tale kalder ”ildsjæl”, og hvis man slår dette ord op i den danske ordbog, kommer der følgende: ”En person der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring.”

Denne tekst bliver bestemt også understøttet af alle de nomineringer vi har fået på Kim, og her et kort udsnit fra nogle af dem:

  • Kim har en MEGA stor andel i, hvor FIF er den dag i dag.
  • Kim gør et kæmpestort stykke arbejde for vores børn, unge og voksne, da han gennem årene har haft trænertjansen for mange hold, både kvinderne, mændene og børnene. Han har taget stor del i bestyrelsesarbejdet og har også stået i spidsen for denne, er kasserer i Tumbøl jagtforening og har været en kæmpe hjælp under årets Tour de France-arrangement.
  • Kim fortjener udnævnelsen til Årets felstedborger på baggrund af sin positive og samarbejdsparate personlighed. Han er en rollemodel i foreningslivet.
  • Jeg er dybt imponeret over, at han kan blive ved med at finde motivationen –og tager hatten af for, at han investerer så meget tid i at tage ud at se de forskellige hold i klubben, selvom han ikke selv er en del af det, ud over at være i bestyrelsen.
  • Kim udviser altid et kæmpe overskud, giver så meget af sig selv, er altid klar på en snak og stiller sig altid til rådighed, når forskellige foreninger har brug for en hjælpende hånd. Kim tænker altid på alle andre før sig selv, og nu er det på tide at vi viser vores taknemmelighed og giver Kim den cadeau han fortjener. Felsteds foreningsliv ville ikke være det samme uden ham.
  • Kim er god til at snakke med alle folk, og med sit stille gemyt skaber han en anerkendelse af sig som person. Når Kim siger noget, er der altid en mening med det, og det er aldrig nedladende. Hans selvopofrende væremåde stiller andre før sig selv. Og det skal han have stor tak, ros og anerkendelse for.
  • Kim er et rivejern uden lige, og han har et hjerte så stort, at han glemmer sig selv.

Vi vil gerne fra Borgerforeningens bestyrelse ønske Kim et kæmpe tillykke med årets felstedborger. Der er ikke så meget mere at sige, da vi selv er meget enige i nomineringen.

Vi vil gerne opfodre borgere til at give Kim et klap på skulderen næste gang i ser ham, og sige tak for det gedigne arbejde han ligger for Felsted og Omegn.

Uden Kim og alle de ildsjæle der nu render rundt på Felstedegnen, ville vi være en helt anden by en vi er i dag.  De er rollemodeller og grundsten for et lokalsamfund, så de fortjener så meget mere end vi kan give dem.

Så dette er et lille reminder om at vi kan give dem vores anerkendelse, for det luner altid, især i de svære tider.

 

Med Venlig Hilsen

Felstedegnens Borgerforening

Husk at vi igen i 2023 kårer årets felstedborger ved Felstedugen..

Så har du allerede en person som du synes fortjener titlen i 2023, er du jo altid velkommen til at skrive til formand@felstedegnen.dk

Tags from the story