Koncert med Carsten Bo + band på Damms Gård 8/10 – AFLYST PGA CORONA

KONCERT AFLYST PGA CORONA

 

Torsdag den 8.oktober klokken 20 er der igen koncert i Den gamle Rejsestald på Damms Gård i Felsted arrangeret af Kultur pa Damms Gård

Denne gang er det med den danske sanger og sangskriver CARSTEN BO m. BAND. Carsten Bo er kendt fra mange sammenhæng. Dels er han sangskriver der ud over gode, danske popsanger, har mere end en halv snes sange med i Arbejdersangbogen. Han har siddet i Folketinget og deltaget i politik. Og så har han været med i nogle af de store orkestre i 80’erne og 90’erne som f.eks 40 i Feber og ikke mindst Mænd i Blåt.

Med begge orkestre har han haft en del hits på dansktoppen og diskotekerne som f.eks. Shangrila, Vi har det, Mig og mine pi’r og mange, mange flere. Der er altså lagt op til en aften med en del kendte numre.

Med i sit orkester har han Sandra Bothmann der også har spillet med Søs Fenger og Sebastian. Hun hjælper bl.a. med som kor. Med i bandet er også guitaristen Steffen Quist der har spillet med i Danser med drenge, Back to Back, Tøsedrengene m.fl. Det er altså et meget erfarent orkester der indtager scenen på Damms Gård i Felsted

I januar 2020 optrådte Carsten Bo for en række stats- og regeringschefer bl.a. de nordiske statsministre med et Genforeningsprogram. Dette vil blive en del af programmet denne aften. Der til kommer nogle af Carsten Bos sange fra Arbejdersangbogen og så naturligvis et sæt med hans kendte og populære popsange.

Der er altså med andre ord lagt op til en fantastisk rejse i Carsten Bos musikalske univers, hvor der er noget for enhver smag. Og lige nu arbejdes der på en eller to musikalske overraskelser undervejs, men på dette område er der ingen garantier, da det alt stadig er i støbeskeen og afhængig af tid.

Det er desværre ikke muligt at tilbyde mad før koncerten, da køkkenet på Damms Gård stadig er lukket på grund af Covid-19. I det hele taget lever Koncerter på Damms Gård, Felsted fuldstændig op til alle Sundsmyndighedernes retningslinier om Covid-19. Derfor er der til denne koncert kun 65 pladser. Der er ikke pligt om mundbind.

Billetter til denne fantastiske aften koster 220 kroner og kan købes på 60924669, på hjemmesiden KultDG.dk eller hos SPAR i Felsted. Ikke-solgte billetter vil blive solgt ved indgangen