Rejsegilde for bålhytten ved sportspladsen 24. juni

Støtteforeningen for børn og unge i Felsted & Omegn og alle de mange dygtige frivillige har knoklet uge efter uge på at bygge en ny bålhytte ved Felstedhallen. Før det gik et benhårdt arbejde med at rejse midler til hytten, hvilket lykkedes over al forventning.

Nu kan foreningen invitere alle interesserede til rejsegilde 24. juni kl. 13 på sportspladsen ved Felstedhallen. Ved den lejlighed vil foreningen fortælle om arbejdet og deres planer. Der er også mulighed for at købe medlemskort og støttebeviser.