Bedsteforældredag med Skt. Hans fejring i Bakkehuset

Bakkehuset holdt bedsteforældredag d. 21. juni. Dagen begyndte med dejligt solskinsvejr, mens bedsteforældrene strømmede ind på legepladsen.

Da der skulle bydes velkommen kl. 10, styrtede regnen ned og alle trak op på terrassen, men efter en ½ time skinnede solen igen, og der blev budt velkommen, sunget ”Heksemutter” og ”Midsommervisen”. Bålet blev tændt og det brændte lystigt på trods af regnen.

Børnene fik popcorn på bålet, der blev leget og snakket.  Formiddagen sluttede af med håndmadder.

Igen en dejlig bedsteforældredag med stor opbakning, der kom ca. 80 bedsteforældre. Bakkehuset gentager arrangementet næste år, oplyser Bakkehusets leder Marianne Traberg.

Tags from the story