Nu har Felsted en af Danmarks sanggladeste børnehaver

For nyligt kunne børnehaven Bakkehuset her i Felsted fejre, at man var blevet certificeret som sangglad børnehave. Det blev fejret med en stor fest. Vi har modtaget denne lille skildring fra børnehaven samt en masse flotte billeder. Vi ønsker dem et stort tilykke.

Certificeringsfesten i Bakkehuset  fredag d. 10. maj 2019

Bakkehuset kan nu kalde sig Sangglad børnehave, som en af blot 100 institutioner i Danmark. Allerede kl. 9.30 vrimlede det med oldeforældre, bedsteforældre, forældre og børn på vores legeplads.

Efter velkomst og introduktion til formiddagens program, sang børnene velkomstsang både med stemmer og krop. Alle børnegrupperne sang forskellige sange, vi havde besluttet, at dagen skulle markeres med at plante et træ, og børnene sang: Vi vil plante et træ.

Vi sluttede af med at give Merete Abrahamsen, sangpædagog, en stor tak for hendes ihærdige arbejde både med børn og voksne. Merete fik overrakt en sangfugl. Vi fortsætter arbejdet med at synge og bevæge os, og vi er tilmeldt et grænseoverskridende arbejde: Sang uden grænser.

Tags from the story
,