Så inviterer Koncerter på Damms Gård til endnu en oplevelse i Felsted.
Nigel Ray Beck har inviteret Jan Nissen og Henning Raeder til trio’en fordi deres tætte og autentiske samspil ligger et levende bagtæppe til sangene og samtidig skaber et rum for øjeblikkets følelser og nerve, hvor der er plads til improvisation, dermed bliver sangene levende og fortællingen nærværende.
En ting er sikkert, publikum kommer til at synge med på flere af sangene og leve sig ind i de historier Nigel Ray Beck fortæller. Hans sange er “storytelling i øjenhøjde” med udgangspunkt i oplevelser, observationer, mennesker og forskellige situationer som har gjort indtryk.
Nigel Ray Beck – Trio har bl.a. spillet opvarmning til Dodo & The Dodo’s, spillet intim koncerter i flere anderledes og inspirerende rammer bl.a. butikken Knit Happens i Aabenraa samt to koncerter på Hagge’s til Tønder Festival ‘22.
Nigel Ray Beck – guitar & sang
Jan Nissen – kontrabas
Henning Raeder – trommer