Støt dit lokalsamfund, støt Felstedegnens Borgerforening.

Mange af jer har måske set, at Felstedegnens Borgerforening har været ude at lægge årets folder i jeres postkasser. Vi er nemlig nået til den tid på året, hvor vi håber, at så mange som muligt her på egnen – og det gælder i Felsted, Tumbøl, Tråsbøl, Svejrup, Gl. Skovbøl og alt midt imellem – vil melde jer ind i borgerforeningen. Eller gentegne jeres medlemsskab fra sidste år.

Ved medlemsskab af Borgerforeningen støtter du dit lokalsamfund. Borgerforeningen varetager byens og egnens interesser med henblik på at styrke byens position og udvikling
samt dens indre liv og fællesskab.

• Vi er Felsted og omegns talerør udadtil i storkommunen
• Vi tager kampen for områdefornyelse
• Vi står klar med vores akutgruppe, når sygdom rammer
• Vi arrangerer den populære fællesspisning hver måned
• Vi sørger for julebelysning, flagning og Ren dag
• Vi står bag Tryg i Felsted
• Vi driver lokalportalen felstedegnen.dk

Medlemsskab af Borgerforening koster kun 100 kr. Men du kan også støtte vores arbejdsgrupper med valgfrie beløb. F.eks. en 50’er. til dem du vælger ( Vi har pt. Sammenholdsgruppen, Sundhedsgruppen, Julebelysning & bænke, Akutgruppen, Tryg i Felsted og flaggruppen).

Du kan melde dig ind eller forny dit medlemsskab her. Betaling kan bl.a. ske ved kontooverførsel eller mobilepay som anført på siden. Vi håber meget, at I vil støtte foreningen. Ja, vi er faktisk helt afhængige af det. (Man kan naturligvis altid indbetale støttebeløb på mobilepay 40893. )

Uanset hvad, så støt os, så vi kan støtte Felsted og omegn. Vi bor kun 2500 mennesker på Felstedegnen, og vi står stærkest, når vi står sammen!