Historien om vores egn

Den 21. september udkommer Andreas Asmussen med sin nye bog Felsted Sogns historie 1864-2018. Vi har tidligere skrevet om lanceringen af bogen på Damms Gård den dag. Der er det også muligt at få bogen signeret af Andreas Asmussen selv. Vi har bedt ham skrive en lille tekst om bogen:

Af Andreas Asmussen

Min tilgang til historien begynder allerede i min barndom og ungdom i Felsted, hvorfra jeg husker mange spændende og sjove oplevelser, som jeg sent glemmer. Jeg er født, opvokset, gået syv år i skole i Felsted, og har boet stort set hele mit liv i Felsted sammen med min familie, og været en del af byens og sognets hverdagsliv.

Mit voksenliv som håndværker var at passe mit arbejde, vores forretning, spejder- og foreningsliv, så da var der ikke meget tid tilovers til historien. Efterhånden som jeg blev ældre blev der mere tid til lokalhistorien, til at indsamle billeder og arkivalier og skrive artikler om sognets historie, hvilket jeg har haft stor glæde af.

Jeg har i mange år savnet en samlet fremstilling af Felsted sogns historie gennem tiderne. Tanken om at skrive sognets historie blev ved med at forfølge mig, efterhånden som jeg fik et større og større kendskab til sognets historie.

Hvordan det hele begyndte

Kiding er sammen med kirkebyen Felsted de to eneste landsbyer i sognet, hvis oprindelse kan føres tilbage til oldtiden. De er oprettet i de første århundreder efter vor tidsregning, og Kiding må nok anses for sognets ældste landsby, oprettet omkring år 200 efter Kristi fødsel.

Kiding er et slægtsnavn og kommer fra personnavnet Kide. Kiding er flertal, altså flere personer som stammer fra Kide. Felsteds beliggenhed omgivet af vandløb, har givet byen navnet (Veddel-stede = vade-sted/overkørsels-sted).

I vikingetiden foregik ikke blot udadvendte aktiviteter så som togterne til England, Irland osv., også indenfor landets grænser var der en udvikling i gang, som virkelig kom til at præge sognets landsbybillede for fremtiden. Befolkningsoverskuddet bevirkede, at der blev brug for flere bol. Derfor begyndte foregangsmænd at rydde skov og grundlægge nye landsbyer.

De fik som regel navn efter en bonde, der havde opført det første bol på stedet, og/eller var ledende i rydningsarbejdet og med opbygningen af den nye landsby. Hermed blev deres navne bevaret for eftertiden.

Tumi byggede sit bol syd for mosen (Tum-bøl). Thras opførte sit bol vest for Kiding (Thras-bøl). Nord for Tråsbøl grundlagde Sweghi en mindre torp, en udflytterlandsby (Sweghis-torp, Svej-rup). Og i skovlandet mod nordøst er skov-bolet blevet opført (Skov-bøl).

Felstedskov (Skoven) var oprindelig en del af Felsted ejerlav, der fra sidste halvdel af 1500-tallet fremstår som et selvstændigt ejerlav.

Bogens indhold

Den nye bog Felsted Sogns historie dækker perioden fra 1864 og frem til i dag. Den følger byens historie under det tyske herredømme frem til 1920, hvor en helt ny dagligdag for befolkningen rundt om i sognene. Det gammelkendte bondesamfund vågnede op til en ny tilværelse under fremmed herredømme. Hvad ville det medførte af forandringer?

Vi kommer også til at læse om Felsted sogns historie i perioden fra Genforeningen 1920, Besættelsen 1940 og Befrielsen fem år senere, samt naturligvis de store forandringer og moderniseringer og centraliseringer, der helt forandrede livet i sognet i tiden fra 1945 til i dag.