Kulturforeningen Lastivka har ryddet op i Felsted

Søndag d. 20 juni gik foreningen Lastivka Aabenraa på gaden i Felsted for at gøre byen pæn og ren. Lastivka er en ukrainsk kulturforening, der har afdelinger rundt omkring i Danmark og således også i Aabenraa. De var på gaden i forbindelse med initiativet Ren Natur, hvor foreninger gør en forskel for deres lokalsamfund.

Her i Felsted blev Lastivkas indsats sponsoreret af Spar Felsted, der sørgede for is og sodavand.

I den forbindelse takker Petro Ustymchyk, formand for Lastvika Aabenraa og Felsted-borger Spar Felsted og købmand Karim Niazi med ordene:

“Vi i Lastivka Aabenraa er meget taknemmelige for Spar Felsted, som er sponsor for Ren Natur og har sponsoreret is og sodavand til vores forening under vores indsamling af affald den 20 juni 2020 her i Felsted. Vi håber, at alle vil støtte vores lokale købmand!”