Legepladsen “Baghaven” i Tumbøl overtages af Aabenraa kommune

Foto: Lea Vejlgård Andersen

Legepladsen Baghaven er en kendt institution på Felstedegnen. I 30 år har den været drevet af de lokale ildsjælde Berit Pedersen, Lilly Kolbeck og Sonja Asmussen. Så sent som sidste år stod en stor gruppe af frivillige for en stærk indsats for at give legepladsen et kvalitetsløft. Men fra 1. november overtages legepladsen af Aabenraa kommune. Det betyder heldigvis ikke enden på legepladsen. Nogle af de ældre redskaber skal udskiftes og kommunen kommer med nye tiltag.

Berit Pedersen skriver på Facebook.

“Legepladsen Baghaven Tumbøl er fra 1 November 2019 overtaget af Aabenraa Kommune. Der skal fjernes en del legeredskaber fra pladsen. Har man interesse i evt. gamle redskaber bedes man kontakte mig på tlf. 22379808. Man vil på legepladsen kunne se redskaber afmærket med gul farve, det er ting som skal væk. Vi vil stadigvæk beholde vores Legeplads og der vil i løbet af foråret komme nye tiltag på pladsen. Tusind tak til alle, som i løbet af 30 år har været med til at vedligeholde vores Legeplads. Tak til alle sponsorer, og tak til alle som har støttet småt og stort. Med venlig hilsen. Sonja Asmussen Lilly Kolbeck og Berit Petersen.”

Herfra skal lyde en stor tak til de tre ildsjæle og et håb om, at kommunen vil tage sig godt af Tumbøls legeplads.

Tags from the story