Sundhedsgruppen

Gruppen arbejder hen imod, at Felsted er en sund by, hvor borgere i alle aldre har mulighed for at leve et sundt liv. Sundhed tænkes bredt, både fysisk træning og sund kost, men også social og mental sundhed – altså glæde og velbefindende.

I den sammenhæng er lægehus, tandlægeklinik og fysioterapi værdifulde elementer. Også sundhedsfremme i dagpleje, børnehave og skole er vigtige, ligesom sundhedsfremmende aktiviteter i en række foreninger. Idealet er, at sundhedsfremme er et fællesprojekt for hele byen.

Sundhedsgruppen arbejder med tiltag, der tilskynder den enkelte og familier og grupper til at bevæge sig og deltage i forskellige former for aktiviteter. Det kan være en fælles sundhedsdag med mange aktører og aktiviteter. Det kan være etablering af en Hjertesti eller lignende faciliteter, der opfordrer til sundhedsaktivitet. Og det kan være tiltag, der koordinerer eller informerer om sundhedstilbud.

Tilbud fra sundhedsgruppen

Sundhedsgruppen har gode tilbud til dig, der gerne vil leve sundt med god mad, naturoplevelser og motion i Felstedegnen. Sammen har vi udarbejdet en række forskellige gå-, løb- og cykelruter, som gør det nemt at komme igang.

Prøv selv en tur på ruterne. Snak med nogen venner om at følges – måske en gang hver uge. Du kan også lave variationer i ruterne – eller lave dine egne ruter. Man kan godt løbe nogen af cykelruteren eller cykle en løberute. Gå ind i hallens cafeteria og hyg jer efter turen.

Hjertestien starter på torvet overfor Damms Gård. Den har to ruter. Den korte rute er 2,4 km
Den lange rute er 5,4 km. Se kort og beskrivelse her.

Løberuterne starter på Felstedhallens P-plads. Se kort over ruterne her   

Cykelruterne starter på Felstedhallens P-plads. Se kort over ruterne her  

I sundhedsgruppen vil vi også lave en månedens opskrift, som vil blive offentliggjort her på felstedegnen.dk.

Derudover står vi bag en række specielle tiltag, herunder Felstedmarchen d. 1/9 under Felstedugen, smat Aktivdag med mange foreninger d. 23/9 i Felstedhallen

mvh.

Sundhedsgruppen under Felstedegnens Borgerforening

Ida Holm  –  Karin Jørgensen

Troels Olesen  –  Kenn Hansen, Felstedhallen, tlf. 2172 1321

Vil du være med?  Så kontakt os!