Søndag d. 2 september blev Felsted sogns nye præst Theresia Treschow-Kühl indsat i sit nye embede. Ja, faktisk blev hun indsat hele to gange: Ved en gospelgudstjeneste i Felstedugens festtelt, der i dagens anledning var blevet et kirkerum, samt i den smukke gamle kirke i Felsted. Vi bringer her Theresia Treschow-Kühls to indsættelsesprædikener fra dagen. Der prædikes over Johannesevangeliet 5,1-15.
Indsættelsesprædiken ved Gospelgudstjeneste
Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så dagens tekst Jesus spørger: ”Vil du være rask”.
Nogle af jer ved sikkert, at jeg har været farmankonom på Aabenraa Løve apotek, indtil jeg for to år siden vendte tilbage til mit virke som præst.
Hvor mange gange har jeg ikke på apoteket talt om sygdom og muligheden for at blive rask – hvor mange præparater har jeg ikke solgt netop for at nogle kunne blive raske – eller få et liv, som før de blev syge.
Min uddannelse som farmakonom handlede først og fremmest om at hjælpe mennesker med enten at blive raske eller få et næsten rask liv med den korrekte medicin, vitaminer og plejeprodukter.
Det var mine 7 år på Løve apoteket her i Aabenraa, og så begynder jeg mit liv som præst i Felsted, samme postnummer med spørgsmålet ”Vil du være rask?”
Min mand Lars kunne blive helt bekymret, skal jeg nu gå ham i bedene og sælge medicin fra præstegården?
Nej – teksten ”Vil du være rask?” Handler ikke om, at præster skal være farmakonomer, læger eller andet sundhedspersonale og heldigvis for det. Vi præster har forstand på vores felt, og heldigvis har vi mange sundhedsfaglige personer, der har god forstand på deres felter. Læge og tandlæger her i Felsted kan være trygge – jeg går ikke dem i bedene og begynder at helbrede folk i præstegården. Min opgave hér i byen er at være præst.
Evangeliet om den lamme ved Bethesdas dam, Hvad handler det så om?
Jesus spørger manden, der har troet og håbet på et mirakel i 38 år ”Vil du være rask?” Mærkeligt spørgsmål – selvfølgelig vil han da være rask, hvad skulle han ellers have svaret. Han har ligget i 38 år og ventet på, at det blev hans tur. Man kan næsten se den lamme undre sig – og spørgsmålet er næsten i kategorien ”Må jeg stille et dumt spørgsmål?”
Jeg kan sige med det samme – der findes ikke dumme spørgsmål – men der kan findes flabede svar. I denne fortælling, fortælles der intet om svaret – og manden takker end ikke Jesus, da han bliver helbredt. Han går!
Jeg vil begynde med at sige, at hvis evangelisten Johannes kun ville fortælle om, at Jesus var en god helbreder, så opfylder fortællingen ikke rigtig betingelserne.
Bethesda dam, må have være helt overfyldt med syge mennesker, ellers ville den lamme mand ikke have ventet i 38 år for at blive helbredt. Hvis der kun kom få, så ville han nok have nået at blive rask inden da.
Hvis Jesus kun skulle være helbreder – læge – så kunne han jo snildt have helbredt alle, der lå og ventede på at blive raske. Jesus helbreder en mand lidt ude i periferien, og det lykkes Jesus at blive væk i mængden.
Hvad handler fortællingen om den lamme ved Bethesda Dam så om?
Den handler (blandt andet) om: Vil du?
Jesus spørger ind til os, Vil du det, som du ønsker, som du er i gang med.
Teksten er meget passende til en indsættelse af en ny præst i sognet.
Vil du? – Og mit svar som præst er Ja jeg vil gerne være præst i Felsted sogn med alt, hvad det indebærer, at leve i et sogn med glæder og sorger. Jeg vil festen og hverdagen, de glade dage og de mere problematiske og dystre dage. Ja – jeg vil sognet.
Vi kan ved en indsættelse af præsten også vende spørgsmålet ud til jer, der lytter: Vil du?
Vi du, som en del af byen og området, være en aktiv del jeres kirke og sogn? Vil du også være med til at støtte op om kirken og sognelivet i glæder og sorger? Vil du, at kirken også er en del af dit liv.
Vi vil – Felsted sogn?
Der er ingen fripladser, for hvis man vil noget, så kan man ikke læne sig tilbage og passivt se på. Tænk hvis alle gerne ville deltage.
Felsted ugen er et rigtig godt eksempel på et ”Vil du?” og mange har sagt ”Ja” og derfor løber den også af stablen igen i år. Tænk, hvis alle ville deltage, men ingen lave kaffe, stå i baren, rydde op – skrive på nettet og alt det andet.
Ingen skal sidde med hele ansvaret alene, så ville man bukke under – der har været et fælles Vil du? Og et Ja fra mange.
Kirken er det samme, Ingen skal sidde med hele ansvaret alene, så ville man bukke under. Der er også et fælles Vil du? Og der kommer et fælles ”Ja” Kirken er med til at skabe fællesskab – og Jesus spørger og alle sammen Vil du være med? I dag bliver vi, som enkelt personer spurgt direkte: Vil du?
Det er et kald – jeg er kaldet som præst, og menighedsrådet har kaldet mig ”Vil du – og mit svar er et rungende Ja. Menighedsrådet har svaret et ligeså rungende Ja til kirken og kirkens liv og fremtid.
I som sogn, der kommer i dag og bakker op om kirkens gudstjeneste – godt nok udenfor det middelalderlige kirkerum, som Felsted kirke er. Teltet her med alter og kors er stadig en kirke, I har allerede svaret: Ja, jeg vil.
Kristendommen er altid det enkelte menneske, der står til ansvar for sig selv. Vi kan lægge vores liv i Guds hænder, og samtidig er vi også ansvarlige voksne mennesker, der giver os rum til at gå ud i livet og leve i ansvarlighed for vor næste og os selv.
Evangeliet i dag handler ikke om, at vi selv kan bestemme om vi skal være syge eller raske. Evangeliet i dag handler ikke om salg af lægemidler på et apotek eller god hudpleje – det overlader vi trygt til sundhedspersonalet.
Evangeliet i dag handler om os mennesker og vores forhold til Gud. I kristendommen er vi frie under ansvar. Vi bliver sat frie til at bestemme selv ”Vil du?”
I dag oplever igen evangeliets frihed: Jeg valgte selv at søge embedet som præst. Menighedsrådene valgte selv, at kalde mig som præst. I som menighed valgte selv at komme og fejre gudstjeneste sammen. Vi kan sammen svare på Jesu spørgsmål:
Vi du? – og vi kan svare ”Ja – vi vil gerne kirken, Felsted og det kristne budskab.
Amen.
Tak til biskop Marianne Christiansen for Kollats. Tak til provst Kirsten Sønderby for min indsættelse i Felsted sogn. Tak til menighedsrådene for deres kaldelse af mig. Tak for en god modtagelse allerede af kirkens medarbejdere. – tak for jeres tålmodighed, for der er mange nye ting, jeg skal sætte mig ind i. Tak til kollegaer, både dem, der er kommet i dag og tak for de mange hilsener jeg har fået fra kollegaer, og de gode råd og vejledning som jeg har fået i forbindelse med min ansættelse som sognepræst hér. Tak til Felsted skole, for et godt samarbejde.
Først og fremmest tak til menigheden og alle andre for at bakke op om denne festdag for sognet.
Tak til min mand Lars og mine to børn David og Rachel for deres tålmodighed ikke mindst i tiden op til min ansættelse – for jeg var mildest talt meget stresset.
Prædiken i Felsted kirke
I dag har jeg uddelt et billede til jer. Det forestiller dagens tekst, malet af den kendte danske maler Joakim Skovgaard, som er mest kendt for sine kæmpestore freskomalerier i Viborg Domkirke.
Dagens maleri, af englen ved Bethesdas dam hænger på Nationalgalleriet i Oslo. I 1880’erne valgte Joakim Skovgaard at male bibelske motiver fremfor landskabsmalerier eller portrætter. Maleriet Englen rører Vandet i Bethesda Dam (1888) er begyndelsen af en række værker, der alle har til fælles at det beskriver underets stemning.
Det er et under, at når engle kommer ned til dammen, og sætter vandet i oprør – og et endnu større under, at kun én ad gangen bliver helbredt.
Jeg kan ikke lade være med at holde af maleriet, der er noget meget menneskeligt over alle parter. Englen ligner en juleengel, der er kommet på afveje – englen ser nærmest ud som om den selv gerne ville tage sig en svømmetur.
De syge kaster sig hæmningsløst i vandet, og den, der synes at være den første i vandet ligger nærmest og spræller med arme og ben, som om han er faldet baglæns i. Der er ingen tegn på køkultur og ophøjethed, det er rå kraft, der kan sikre en plads forrest i køen.
Det er den stærkeste, der frækkeste og den heldigste, der vinder, og en lam mand uden familie vil altid være taber i den scene, hvor man kaster sig frådende ned i vandet.
Englen er nærmest er en slags lykkens gudinde i et tv-show – hvor én kan gå ud med hele gevinsten, og resten kan se måbende på. Engle, der rører i vandene, for at et enkelt menneske kan blive rask. Det virker næsten som om, man skal være lige så godt kunne spille på en lottokupon.
Måske er det også derfor, at Joakim Skovgaard gør scenen lidt grotesk, med disse menneskekroppe, der vælter over hinanden, for at komme ned i vandet, samtidig med englen ligner en juleengel på afveje.
Det vigtige i fortællingen er nemlig IKKE, at der findes en dam i Jerusalem med navnet Bethesda, hvor man måske kan være heldig og blive helbredt, eller man kan være uheldig og ligge i 38 år, uden at komme i nærheden af en helbredelse.
Det er heller ikke vigtigt, at der sker andre helbredelsesundere udover Jesu helbredelsesundere. Englen er jo mediator for en helbredelse, hver gang vandet berøreres. Man kan – selvom Jesus er tilstede – blive helbredt mirakuløst uden hans hjælp. Der gives ikke et klart svar på, hvorledes helbredelser sker uden Jesus.
Hvad skal vi så med teksten?
Vi kan komme med en meget naturvidenskabelig forklaring på dele af teksten. Bethesda Dam er 23 meter dyb. Den er som en varm kilde – som de kendes fra Island med mineraler og thermiske bobler, der kan forklare, hvorfor man har set vandet i oprør, og oplevelsen, af at der sker noget overnaturligt.
Der findes mange kilder, som har vand, der kan virke helbredende på en række sygdomme. Vi kender alt fra den blå lagune i Island til kurbade i Mellemeuropa.
Er det relevant – nej, men det kan være interessant at vide – det er bare ikke relevant for tekstens budskab.
Der er mange interessante dele dagens tekst og mærkelige foreteelser.
Hvorfor er det kun Johannes evangelist, der synes det er relevant at fortælle om denne hændelse? Det kan være, fordi han ønskede, at hans læsere skulle forstå, at Jesus tager sig af de mest håbløse tilfælde, selv en mand, der så ud til at blive den evige taber.
I 38 år lå denne mand hjælpeløs ved Bethesda dam, og selvom det for længst burde være blevet hans tur, så ligger han der stadig. Hjælpeløsheden bliver understreget af mandens afmagt, der var ingen til at hjælpe ham. Der var ingen, der havde næstekærlighed nok til at sørge for ham.
Joakim Skovgaards billede af Englen ved Bethesda Dam afslører den manglende menneskelighed, næstekærlighed og retfærdighed. De syge vælter frem i et virvar af arme og ben. Man kan – vel vidende at dammen er 23 m. dyb og uigennemsigtig – frygte for at den heldige vil drukne inden han kommer op af vandet igen – helbredt.
Fortællingen fortæller noget om Jesus – han er tilstede, hvor alt håb synes ude. Samtidig er Jesu opgave heller ikke, at være som englen, der skaber uro i vandet. Man kan undre sig over, at han ikke helbredte alle, der ventede ved Dammens bred. Evangelisten Johannes fortæller os, at Jesus er så meget mere end blot den engel, der helbreder.
Jesus kommer ikke som en medicinmand eller læge, der skal helbrede alle syge – for så ville alle fra Dammen være gået raske bort, og Jesus var blevet presset til at blive og helbrede endnu flere.
Evangelisten Johannes mål med teksten er at vise, at Jesus giver adgang til livet ikke alene på jorden, men også i Himmeriget – og her er humlen i fortællingen. For det andet har evangelisten ved hjælp af fortællingen om helbredelsen ved Bethesda Dam villet tydeliggøre, at Jesus kunne give liv. Han kunne give den lamme hans førlighed og dermed så at sige hans liv tilbage. Men endnu vigtigere; ligesom sin Fader kunne han give åndeligt liv.
Jeg har kun læst noget af kapitel 5 i Johannesevangeliet, hvor beretningen om Bethesda Dam er den de første linjer. Hvis jeg havde læst videre, så ville I alle høre ordene, som Jesus siger: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.
Dette er humlen i teksten, det er hér hvor helbredelsen af den lamme kan forstås i den evangeliske sammenhæng.
Helbredelsen af den lamme handler ikke om engle, om at vente eller komme først eller tilfældige helbredelser. Beretningen om den lamme mands møde med Jesus viser hen til det evige liv, som Jesus lover enhver, som hører hans ord, og som tror på Gud.
Evangelisten Johannes er dybest set ikke særlig interesseret i manden, der blev helbredt. Vi kender ikke hans navn, og han synes at være gået ud af historien igen ganske ubemærket – ligesom han også forsvinder ubemærket ud af evangeliets fortælling.
Alene dét burde være bemærkelsesværdigt, at den lamme blev helbredt – og at han blev husket af evangelisterne med navns nævnelse – i dag ville hans historie være gået viralt i hele verden – lam mand helbredt efter 38 års venten.
Det er næsten samme reaktion, som vi kender fra fortællingen om den lamme, der sænkes ned igennem taget. Begge mænd tager deres bårer og går uden rigtig at sige eller gøre noget – og ingen reagerer særligt på helbredelserne.
Det er ikke vigtigst med helbredelsen i fysisk forstand – for hvis dét var det vigtigste, så havde de også nævnt mandens navn og omgivelsernes reaktioner.
Evangelisterne vil have os til at forstå, at når Jesus siger – lidt længere fremme i kapitlet:
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.
Så er det så sandelig det åndelige Jesus byder ind med. Når vi møder Jesu ord, fx i kirken, og lytter og tror, så loves vi også at Vi kan få del i det evige liv.
Troen og det evige liv kræver i virkeligheden ikke noget særligt – andet end at høre efter, og turde tro. Vi behøver ikke at vente på, at engel viser og sætter noget vand i oprør – for at vi er de heldige.
Troen kan vi have helt stilfærdigt, her er ingen arme og ben, der skal stritte ud til alle sider – som vi ser på Skovgaards maleri, for at vi kan del i det kristne budskab. Vi kan i kirken og i rummet udenfor kirken, i et telt eller et hus eller på en tur i naturen lytte og erindre Guds ord til os. Joakim Skovgaard viser med maleriet Englen ved Bethesda Dam, at når det er en engels røren rundt i vandet, så er det rå kraft, der vinder.
Mødet med Jesus er alt andet end rå kraft, hvem kommer først når englen rører i vandene.
Jesus siger kun til os – helt stille og roligt Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.
Amen.
Skriftsted til dagens prædiken
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør.
Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.” Han svarede dem: “Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?«
Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.
Johannesevangeliet 5,1-15
